Ligakamp tjanser 

Tjanser skal ifølge DVBF løse de følgende arbejdsopgaver for at overholde DVBFs regler. Det er vigtigt, at alle officials er bekendt med tjansens indhold for at undgå bøder.
 
Det er altid en god idé at henvende sig til den kampafviklingsansvarlige når man møder til en tjans, således det bliver nemmere at holde styr på fremmødet.
 

Sekretær (møder 45 min før kampstart)

 

Boldlangers opgaver (møder 45 min før kampstart)

  • Ved smash- og serveopvarmning skal boldlangerne være spillerne behjælpelige med at samle bolde.
  • Efter serveopvarmning samles boldene i boldvogne.
  • Under kampen trilles bolde så det sikres, at den servende spiller har en bold, når der serves.
  • Boldlangerne skal være iført ens trøjer (ligger i klubskabet).


Speakers opgaver, i nævnte rækkefølge (møder 45 min før kampstart)

Under smashopvarmning

(der er printet vejledninger i ligamappen, som kan bruges og skrives på under kampen) 

Velkomst

”Velkommen til Volleyligakampen mellem Amager VK og (MODSTANDER). Vi håber på en spændende og seværdig kamp.
De to hold har til dagens kamp følgende spillere med:

Præsentation af spillerne

Under smashopvarmningen præsenteres alle spillerne, når de smasher.
Start med udeholdet og så hjemmeholdet til sidst. HUSK hæver og libero!
”Med nr. 1 Sophia Andersen, med nr. 2 Nanna Dahl, osv.

Under line-up 

Præsentation af anførere, trænere, assistenttrænere og dommere

”For (UDEHOLDET) har vi anfører NAVN. Træner NAVN og assistenttræner NAVN.”
”For Amager VK har vi anfører NAVN Træner Lars Engell og assistenttræner Thomas Bendtsen.”
”Vi ønsker begge hold en rigtig god kamp”

Når de to hold er gået ud

”Dagens 1. dommer er NAVN. Dagens 2. dommer er NAVN.”

Efter line-up (ca. 2 min før kampstart)

Præsentation af spillerne der starter inde, der startes med det hold der server og i nummerorden

”For UDEHOLDET starter NUMMER OG NAVN PÅ DE 6 SPILLERE DER STARTER INDE OG LIBERO”.

”For Amager starter NUMMER OG NAVN PÅ DE 6 SPILLERE DER STARTER INDE OG LIBERO”.

Under Kampen 

Ved time-out

-”Ved stillingen XX – XX tager HOLDETS NAVN time-out.”

Ved udskiftning

HOLDETS NAVN tager en udskiftning ved stillingen XX – XX. Ud kommer NAVN og ind kommer NAVN.”

Mellem sættene

”Vinder af 1. sæt blev HOLDETS NAVN med cifrene XX – XX.”

Frivilligt men ses meget gerne

Speakeren kan under kampen løbende informere publikum om spillet, såfremt det sker på en fair og neutral måde. Som fx ”Godt smash af Asta Kjærgaard bringer Amager foran 8-5”, ”smart lob af Fortunas hæver” eller Amager VKs nr. 7 Sofia Purkhus server.

 
 

DJ (møder 45 min før kampstart)

  • Til musik bruges laptop, der forefindes i hallen.
  • Selve tjansen består i at skulle trykke på Play og Stop på en mp3 afspiller eller lignende under kampens pauser.


Svedtørrer (møder 45 min før kampstart)

  • Personen sidder ved siden af sekretærbordet.
  • Personen skal løbe på banen, hvis der er vådt på gulvet
  • Personen skal have samme trøje på som boldlangerne (ligger i klubskabet)


Kampafviklingsansvarlig (møder 75 min før kampstart)

Skal sørge for at have overblikket over, at alle er mødt til deres tjans og alle ved hvad de skal på deres tjans. 
  • Byder dommere og udehold velkommen til hallen.
  • Sørger for at tilskuerpladserne er på plads
  • Sørger for at nettet er den rigtige højde
  • Sørger for at sekretærbord findes frem og tilsluttes
  • Sørger for at computer med e-score fungerer
  • Sørger for at der stilles 10 stole på hver side af nettet til trænerne (spillerbænk)
  • Sørger for at dommerstolen kommer på plads og spændes fast til stolpen
  • Sørger for at musikken er sat til
  • Ansvarlig for at alle andre officials har tjek på, hvad der skal ske og hjælpe, hvor der er brug for det.
  • Finder t-shirts frem til boldlangere og gulvtørrer
  • Sørger for at mikrofonen er klar til speakeren
  • Finder 4 kampbolde og lægger dem på bænken bagved sekretærbordet
  • Finder håndklæde til gulvtørreren
  • Sørger for at kamp-mappen bliver udleveret til sekretærerne.
  • Instruerer folk i hvad deres tjanser går ud på (ISÆR VIGTIGT HVIS DET ER UNGDOMSSPILLERE)
  • Skal have samme t-shirt på som de øvrige tjanser


God fornøjelse og tak for jeres indsats!
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram