AVK har damehold for alle spillere – lige fra dem, der har erfaring med volleyball, enten som ungdomsspillere eller som seniorspillere, til dem der aldrig har spillet før. Der er ikke nogen øvre aldersgrænse.
Hvis du har lyst til at spille noget god damevolley med masser af energi på et af disse hold, så se https://medlem.amagervolley.dk/cms/TeamEnrollmentAlt.aspx?TeamNameID=13 for hvordan du kommer til prøvetræning.
Dame1 er vores førstehold på damesiden og de spiller i 1. division. Spillerne på holdet har et meget højt niveau og har mange års volleyball erfaring. Holdet består af kvinder mellem 18-35 år, både tidligere ligaspillere og nye talenter.
Dame2 er et socialt og udviklingsorienteret hold. De er til denne sæson rykket op i 1. divisionen efter at have sluttet forrige sæson som vindere af 2. div. Spillerne har alderen 18-30 år og spiller sammen for 4. sæson i træk. Til træning er stemningen altid god, og holdet sætter et inspirerende eksempel for klubbens ambitioner om frivillighed og fællesskab.
Dame3 er et nyere hold, bestående af spillere mellem 18-35 år. Holdet er i gang med deres første sæson i en turneringsrække. De spiller lige nu i serie 3 og anses for et begynder hold, med 1-2 års erfaring.
Dame4 er vores nyeste damehold, der startede op i sommeren 2024. Holdet består af nybegyndere mellem 18-30 år, der prøver volleyball for første gang. De spiller endnu ikke i nogen turneringsrække.
DU20 Wildcard spiller i 2. division og har høje ambitioner for deres udvikling. Spillerne har meget erfaring fra ungdomsrækkerne og dyrker både det sociale og det sportslige i stor stil. Ud over turnering deltager holdet også i weekendstævner med målet om at kvalificere sig til DM